Case Møntergården

At overholde aftaler er alfa-omega

Lysdesigneren Jens Klastrup fik til opgave at sætte lyset til udstillingen ”Den Romerske forbindelse” på Møntergården i Odense. En arkæologisk udstilling, som skulle tage de besøgende med på en rejse fra oldtidens Rom til Gudme på Fyn. Et helt hvidt rum uden særlige installationer skulle lyssættes på en anderledes og dramatisk måde.

”Det var en fed opgave. Vi kunne virkelig gå til nogle yderpunkter. Vi ville gerne arbejde med mere mættede farver i stedet for den traditionelle, hvide belysning.”

Til det formål blev der primært brugt Philips Selecon RGBW LED armaturer, ligesom der blev opsat en rig i loftet, som de i alt 50 armaturer kunne fastmonteres på. Jens Klastrup besluttede sig for at benytte Gobo A/S som leverandører til det hele.

”Jeg er rigtig glad for det samarbejde, det må jeg sige. Vi aftalte nogle terminer for ophæng, montering og levering, og alting kom til tiden, og det fungerede.”

Skræddersyet software

Meningen med udstillingslyset var, at det skulle være dynamisk og skifte over en tidskodet døgncyklus. Det blev håndteret af en MA2 Node med et specialdesignet interface, som dog kan være en anelse indviklet at indstille.

”Det var lidt kompliceret at gå ind og indstille på DMX-armaturerne, men det gik heldigvis fint med Gobo’s hjælp. Man griber bare røret, og så er der altid nogle til at svare eller ringe tilbage. Så klarer man det over en online helpdesk. Det giver et rigtig godt nærvær.”

Fra museets side var det vigtigt, at alt lyset kunne styres via en tablet. Således ville enhver medarbejder let kunne tænde og slukke udstillingslyset med et enkelt tryk på skærmen. Der blev derfor skræddersyet et styresystem, så selv uerfarne brugere kunne benytte det.

At overholde aftaler

”I en branche som vores, med konstante deadlines, er det virkelig vigtigt, at der bliver leveret til tiden. Og at alle aftaler bliver overholdt! Man har ofte kun et mindre tidsinterval til at installere lyset, og hvis det ikke bliver på den aftalte dag, risikerer man at gå i vejen for regissøren, arkitekten, skuespilleren – hvem det end måtte være. Gobo A/S er meget pålidelige i forhold til at holde, hvad de lover.”

Faktaboks

Museum: Møntergården

Odense Udstillingsleder: Karsten Kjer Michaelsen

Visuel arkitekt: Lars Holm

Lysdesign: Jens Klastrup

Belysningsleverandør: Gobo A/S